AmigaAmp Af Freddy Vestergaard

Jeg har det sådan at AmigaAmp (AA) kalder på de samme følelser som et rigtig godt spil, der er så svært at det er næsten umuligt at gennemføre. Indimellem bliver jeg så flintrende arrig, at jeg ikke rører det i flere måneder! Men af en eller anden grund skal man så lige prøve en sidste gang, når de par måneder er gået, og lige med et har man siddet der i flere timer! Og så kører tingene pludseligt.

Had eller kærlighed?
Tjah, det må være et åbent spørgsmål. Men her på det sidste er det ligesom gået en smule til den gode side :) Jeg har brugt en hel del timer på at finde ud af hvorfor AA har været så ustabil på mit system. Det skyldes selvfølgelig flere ting, bl.a. noget ustabilt hardware (læs: BlizzardPPC) Den første udgave heraf er berygtet for at være behæftet med fejl. En anden ting er at AA ikke kan lide andre PPC programmer, den er en rigtig primadonna. Jeg har to distributed.net-clients for AmigaOS til at køre døgnet rundt, hvor den ene kører på PPC via WarpOS og den anden er en 68k model. De knækker koder, eller rettere leder efter nøgler til samme. Men det er en helt anden historie, som dog alligevel har noget med AA at gøre. De har nemlig stor indflydelse på hvor stabil AA er, og hvor godt den spiller! Hvis PPC clienten kører, styrter AA inden der er gået 10 min. og den tager systemet med sig, så jeg er nødt til at stikke den tre fingre for at få gang i tingene igen. Hvis ikke 68k clienten kører skratter musikken i diskanten, det lyder nærmest som en slidt vinyl plade. Det sidste her påvirker også Songplayer. Måske nogle resourcer der kæmper om prioriteter,hvem ved, men her må jeg give op! Herrens veje er uransagelige. Jeg har ikke lyst til at bruge mere tid på at finde ud af hvorfor, men affinder mig med at konstatere, at AA er tilstrækkelig stabil til at den kan spille mens jeg er online, og lydkvaliteten er så god som den kan blive uden lydkort.

WinAmp?
Ja, den ligner, men AA har ikke ret meget med med WA at gøre! Jeg har forsket en smule i historien, og fundet ud af at Amp oprindelig er udviklet af en kroatisk studerende i 1996, som et biprojekt til et MPEG hardware design projekt. Amp er så siden portet til forskellige operativsystemer, diverse Unix varianter, Windows og AmigaOS. Amp er en forkortelse for Audio MPEG Player, og er oprindelig et kommandolinie baseret program uden gui. Dvs. en rå software audio MPEG decoder uden noget pynt overhovedet, og inden den kunne bruges, skulle den compiles til det respektive operativsystem. Det er en smule teknisk, og normalt slet ikke noget jeg befatter mig med. Så vi går hastigt videre til noget mere interessant.

Indstillinger

Den nuværende version af AA er 2.9 beta1, og den har jeg hentet på adressen:

ftp://de.aminet.net/pub/mus/play

Når den er pakket ud til det dir hvor den skal være, er den klar til brug. Nårh nej, husk lige Ahi! AA kræver et korrekt installeret og konfigureret AHI system for at køre (spille). Når det så er på plads, startes AA op på sædvanlig vis, og en dialogboks popper op og fortæller at det er første gang at AA startes på systemet osv. Klik OK, og en prefseditor dukker op. Den er lavet af en svensker ved navn Daniel Westerberg og kan bruges fra og med AA v2.8. Der skal man så tage stilling til nogle ret væsentlige ting omkring lydkvaliteten, sampling rate osv. Det skal man så lige huske at koordinere med Ahiprefs for at få en god lyd og for at minimere cpu forbruget. En anden vigtig ting er hvilken decoding engine man ønsker at bruge. Har man ingen PPC er det mpega.library man skal anvende. Er der PPC i systemet kan man bruge AA's interne engine, den understøtter både WarpUp og PowerUp. AA understøtter også hardware baserede dekodere, såsom MPEGit, et MPEG modul til Prelude lydkort. Vil man høre AIFF og WAV filer, kan det også lade sig gøre. Det kræver kun at sndfile.library v1 ligger i libs skuffen. Når alle de ting så er på plads, skulle det jo gerne udmønte sig til noget der duer. Og det gør det også, men det krævet en kraftig maskine for at få det fulde udbytte, især rent visuelt. Der er mindst OS 3.1 og gfx.kort et must! Jamen det er da ikke overvældende, vil nogen måske hævde. Næh, men lad mig illustrere hvad jeg mener.

Kræfter skal der til
Når jeg kører AA i ren 68k mode, dvs. ved hjælp af Mpega.library og henter en mp2 fil ind, bruger den ca. 40% cpu tid, og det er vel og mærke uden equalizer som automatisk bliver disabled i 68k mode fordi den sammen med mp3 dekodning tvinger en 060 helt i knæ! Hvis jeg så henter min favorit plugin, som består af to animerede højtalere på hver side af AA, kan det lige akkurat køre uden systemet ryger i Nil> :) Dvs. at der ikke er meget tilbage, forbruget ligger på 80%, og når Yam også kører fordi jeg sidder og skriver denne artikel, hakker lyden når jeg flytter markøren! Henter jeg en mp3 fil ind, smutter der 67% cpu tid, og det vil sige at speaker plugin ikke kan køre uden at lyden hakker, de 100% er nået! Det er med en samplingrate på 44100hz, dvs. standard cd kvalitet, og det hele kører på en 060. Så hvis man vil lave ret meget andet, er man nødt til at reducere lydkvaliteten en smule. Kører AA derimod på PPC, i mit tilfælde WarpUp, bliver alt dette fuldstændig ligegyldigt. Så ligger cpu forbruget på omkring 12%, og det er til det visuelle, altså grafikken, eller udseendet om man vil. Speaker plugin trækker ca. 34%, og så er de animerede realtime, dvs. at et dybt hug i bassen giver øjeblikkelig bevægelse i højtalerne. Med det anvendte skin ser det simpelthen så flot ud, at jeg får lyst til at tage maskinen med til et party og blæse håret af et par Windaz sutter :) Her er et godt eksempel på at PPC'en giver lidt luft i systemet, når den trækker det tunge læs, i dette tilfælde med at dekode mp3. Hvis jeg kører AA i 68k mode bliver hele systemet sløvet mærkbart ned, alting tager meget længere tid. I PPC mode mærker jeg ingenting, alle 68k programmer kører normalt.

Hvad kan den ellers?
Programmøren Thomas Wenzel har hele æren for at AA ser ud som den gør, og at den har de funktioner den har. Der er ikke tale om en konvertering af WA! Kernen er Amp compiled til AmigaOs. Resten er nativ Amigaprogrammering. AA har ikke endnu så mange funktioner som WA, men der udvikles hele tiden forsikrer programmøren. Eksempelvis kan WA sættes til at skifte skin hver gang et nyt stykke musik starter, det er noget man lægger mærke til, men ellers ret ubrugeligt. Så det behøver vi ikke at vente på. AA kan gemme en række udvalgte stykker musik som en playlist file, som reelt bare er en ascii tekst med henvisninger til musikken, og den kan bruge en playlist generet med Songplayer uden problemer. Man kan via tooltypes indstille AA til at starte op med favorit listen og vælge autoplay i prefs, så går det hele af sig selv. Og hvis man som jeg har tilknyttet et par hotkeys til AA via en dockbar, går det endnu nemmere, jeg trykker "Alt z" og så kører det. Man kan droppe en mp3 fil i playlist vinduet, hvor den automatisk tilføjes listen. AA kan bruge originale WA skins, det kræver blot BMP datatyper installeret. Jeg har hentet et skin der hedder Pioneer på den officielle WA hjemmeside, det er rigtig flot, og dækker både equalizer og playlistwindow. Prøv lige at klikke på spectrum analyzeren øverst til højre og se hvad der sker. Fin detalje!

Konklusion
Som jeg nævnte indledningsvis, har jeg brugt en del tid på at rode rundt med sagerne, sommetider med knap så gode resultater, og så er det vi har holdt en lille pause :) Jeg har prøvet Ahi devices fra v4.18 op til 5.17 som er den nyeste. Ahi v4. er den ældste som kan bruges i forbindelse med AA v2.9 beta1. Mine gamle ører kan ikke konstatere den store forskel, de lyder næsten ens. Men der er stor variation i de audiomodes der understøttes. I v 5.17 er der forsvundet en del, men det betyder ikke så meget, da man sagtens kan justere de små forskelle væk med AA's grafiske equalizer. Den kan tweake lyden til ukendelighed uden at belaste systemet, da den kører på PPC. Har man lydkort tilsluttet et regulært lydanlæg, vil jeg mene at man med AA kan afspille mp3 i noget der til forveksling ligner HiFi kvalitet. AA er en yderst kompetent mp3 afspiller, der stiller stor krav til hardwaren fordi den er lavet med henblik på at se godt ud og spille godt, uden at tage hensyn til cpu forbruget. Spectrum analyzeren følger musikken præcist, og det er noget der koster. Vil man have noget mere cpu sparsommeligt, skal man vælge Songplayer, den kører gladeligt på en 030, hvis man fravælger Ahi og reducerer lydkvaliteten en smule.
Der findes en simpel GadTools Gui til AA, der gør den spilbar på lidt mere ydmyge maskiner (030), men den ser ekstrem kedelig ud, og så kan man ligeså godt bruge Songplayer der er Mui baseret. Hvis man har hardwaren, dvs. PPC og Gfx kort, er AA simpelthen løsningen, den leverer varen uden at skele til omkostningerne.