Quake2 Af Freddy Vestergaard

Ka' det nu passe?
Ja selvfølgelig kan det passe. Selv en moderat PPC vil være istand til at køre Q2 med en mere end acceptabel hastighed. Min 240mhz er istand til at presse 30-35 fps ud af spillet når det går bedst, og det er vel at mærke i 640x480! Heretic II var ikke særlig spilbar i denne opløsning. Hvordan kan det nu gå til? Hyperion og atter Hyperion!
Jeg ved ikke hvad de har gjort, og skal nok lade være med at gøre mig klog på det tekniske, men de må simpelthen have været inde i de mørkeste kroge af Amigaens hardware for at hente de sidste resourcer ud ved hjælp af noget dygtig udført programmering. Det var nu ikke helt uventet, at Q2 kom til køre så hurtigt, Hyperion havde længe været ude med postulater om fortræffeligheden af deres projekt, men som ægte jyde er man jo alligevel i besiddelse af en god portion skepsis, når man læser den slags.
Den første "amatør" exe ting der kom til Q2 havde ifølge programmøren nogle horrible maskinkrav, bl.a. 128mb ram! Det er jo ikke så lidt, så det var nok en god ide ikke at skrue forventningerne alt for højt op. Men efterhånden som flere og flere forlydender pegede hen imod et meget vellykket resultat af Hyperions officielle anstrengelser med Q2, svandt mine betænkeligheder, og da jeg i slutningen af sidste år læste de første anmeldelser af spillet testet på en Amiga, blev jeg sikker i min sag. Det spil måtte og skulle jeg have!

Men hvordan?
Tjah, det var et godt spørgsmål. Jeg havde selvfølgelig allerførst ringet til Kiwi, men han var ked af at tage den hjem, da han ikke havde haft andre forespørgsler på den. Nå da, sikke en besked at få! Mon ikke der var et par Amigabrugere her i DK der skulle til at tage sig lidt sammen? Hvis ikke vi ved fælles anstrengelser kan formå een eneste forhandler til at tage et spil hjem, så er vi da ved at kunne skimte bunden, synes jeg!
Men den der søger skal finde, som der står skrevet et sted. Q2 var selvfølgelig til salg på Vesalias hjemmeside, men det involverede et kreditkort, så det kunne ikke lade sig gøre. Jeg har, indtil videre, ikke den store tillid til den slags betalingsmåder, og måtte derfor videre i min søgen.
Den førte mig via diverse links til http://surf.to/ggs-data, som er en side tilhørende den nok mest velassorterede Amiga forhandler, jeg længe har set. Firmaet er svensk, og det betyder at der kan kommunikeres på dansk. Hjemmesiden er pæn og overskuelig med et væld af tilbud og informationer til glade Amigaejere.
Der er selvfølgelig også en bestillingsside, hvor man kan skrive sine ønsker ned, tillige med navn og adresse og email. Når det så er gjort, klikker man på "send", og hvis browseren er sat rigtig op, ryger brevet afsted, og et par dage senere ligger der et svar i Yams indbakke med alle relevante oplysninger, såsom priser og bankkonto informationer.
Jeg printer gerne lige oplysningerne ud, og derefter er det bare afsted i fuldt firspring hen til den lokale bank og bede om en pengeoverførsel til udlandet. Det er ganske smertefrit, men selvfølgelig ikke helt gratis. 50.- er det billigste, men så kan overførslen også let tage en 5-6 dage. Nu var der jo kun en uge til Jul, så jeg valgte en hurtigere og dyrere måde, men ak og ve! Det nåede at blive godt og vel Jul inden jeg fik mit spil, så det uforskammet høje gebyr på overførslen var spildt. Det var så dyrt at jeg slet ikke vil være bekendt at fortælle hvad det kostede, så bliver jeg bare til grin :)

Surprise!
Ja, det må man sige. Der var ikke mindre end tre cd'er i pakken fra Sverige! Den ene af dem var endda "hjemmebrændt"! Øhh, forhåbentlig ikke noget fusk her. Ingenlunde, den var fyldt med mods til spillet, dvs. nye baner med andre figurer og våben som kræver det originale spil for at køre. Det kalder man vist en bonus cd, jeg havde i hvert tilfælde ikke bestilt den :) Så den betragter jeg som en venlighed fra den svenske forhandlers side, selvom jeg nok kan mindes at have læst noget om en gratis cd, hvis man sendte en e-mail til Hyperion. Eller sagt med andre ord, samme service som vi altid har fået hos Kiwi.
Nåhmen, hvad med de andre skiver? Jo, der var en cd med installerscript, en guide til spillet og nogle få værktøjer til at manipulere spillets grafik med og eventuelt skabe sine egne baner. Det fylder tilsammen knap 3mb, ikke meget til en cd, men for meget til en floppy. Og så var der gudhjælpemig den originale Windows cd! Det er usædvanligt! Normalt er det hele samlet på en enkelt cd. Men originale Windows filer på en Amiga?
Yeps, sådan er det med alle de portede PC spil vi har set, man skriver en exe ting til spillet, dvs. en slags emulator til netop denne Windows sag, som ikke virker med noget andet. Det er langt hurtigere og billigere end at skrive hele spillets kildekode om, og frem for alt meget langsommere at afvikle på Amigaen. Det er faktisk den største årsag til at portede spil har så urimelig høje systemkrav, set i forhold til den oprindelige platform. Så det skyldes ikke altsammen Amigaens hardware, der jo som bekendt har lidt af altzheimer i mange år.
Men hvordan installerer man så menageriet med to cd'er? Ganske simpelt! Folk med et enkelt cd-drev smider installerscriptet op i Ram og kører det derfra med Quake2 cd'en i drevet. De der har to cd drev ved selvfølgelig nok, hvad de skal gøre :)
Spillet fylder 422mb, og det tager så lang tid at smide over, at man lige så godt kan foretage sig noget andet imens. Som sædvanlig når vi har med Hyperion at gøre dukker den velkendte OS3.5 grafik op. Installeringsscriptet giver også mulighed for at afinstallere spillet, samt installere de mods der nu understøttes. Der er ikke nogen 68k-exe version med på cd'en, men den kan hentes på Hyperions hjemmeside, og efter min opfattelse burde det være muligt at få noget fornuftigt ud af den, hvis man har en 060.

Quake vs. Quake2
Der er ingen sammenligning her! Quake2 slår Quake med adskillige længder, og det er vel at mærke på alle områder! Grafik, gameplay og hastighed er bare så meget bedre i 2'eren. Nu ved jeg godt at man ikke kan give Hyperion hele æren, det er jo trods alt ID Software der har lavet spillet, men de ved såmænd også godt hvad det drejer sig om. På trods af alle tiltag med CounterStrike, HalfLife og Hitman, vil Quake i een af versionerne altid have en fremtrædende plads på enten min Amiga eller min W$ maskine. Det er simpelthen spillet over dem alle, når vi snakker 3D skydespil, og Quake2 er et aldeles fremragende eksemplar af slagsen.
Når man starter spillet op, bliver man præsenteret for en lille GUI, hvor man kan justere forskellige forhold omkring spillet, bl.a. noget grafik der influerer på hastigheden, men det står altsammen omhyggelig forklaret i manualen. Samme GUI er selvforklarende, idet den fortæller hvad de forskellige menupunkter skal bruges til, når man holder markøren over dem.
Spillet har en let overskuelig multiplayerdel, som næsten ikke kan sættes forkert op. Der gives mulighed for at spille deathmatch, cooperative eller capture the flag. Cooperative er et holdspil, hvor man max. kan være fire spillere mod computeren på en singleplayerbane, og man sidder med hver sin maskine, hvoraf den ene er sat op som server. Det er sjovt, rigtig sjovt, når det foregår via lan, hvor man sidder i det samme rum. Jeg har i hvert tilfælde sjældent moret mig så meget, som når jeg har haft besøg af min søn og hans venner.
Så har min stue været omdannet til en netcafe med alt til faget henhørende :)
Man kan også vælge deathmatch, hvor det er alle mod alle, og den der først når fastsatte antal frags, vinder naturligvis spillet. Uanset hvordan man foretrækker at spille, kan man vælge sin figur og klæde den på næsten som man vil, der er endog mulighed for at downloade en færdig figur, når man nu er koblet op alligevel.
Multiplayerdelen indeholder også en telefonbog, hvor alle favoritserverne kan kaldes direkte, hvis de er online eller tilstede i stuen. Alt ialt må man sige, at Quake2 vinder med flere længder over etteren, når det gælder multiplayer. Og det føjer da også flere alen til gameplayet at have en god multiplayerdel i et spil. Det bliver jo lige pludselig til socialt samvær, når man sidder nogle stykker i samme stue og spiller på livet løs.

Singleplayer
I modsætning til mange af de nyere 3D-skydespil, som vi ikke har set til Amigaen endnu, har Quake2 en ganske fremragende singleplayerdel, og det er her den skal tjene til opholdet på en Amiga. Ethernetkort er ca. 10 gange dyrere til Amiga end til PC, så vi nøjes med at spille singleplayer her. Og det er som før nævnt ikke så ringe endda.
Gameplayet er sammenhængende, og har så megen dybde at interessen holdes vedlige gennem hele spillet. Faktisk er det svært at slippe igen! Jeg har ved flere lejligheder været helt firkantet i hovedet af samme grund. Quake2 minder selvfølgelig på mange måder om etteren, da man starter med nogle forholdsvis lette baner, og så bliver det gradvist sværere, men her bliver man ikke bare kastet ud i det. Man har hele tiden adgang til en såkaldt "Locator", der kaldes frem med F1. I den bliver man informeret om de opgaver man forventes at løse, hvilken bane man befinder sig på, samt hvor mange kills man har på samvittigheden osv. Kills (frags) er lig med nedlagte monstre. Denne "Locator" bliver opdateret, når en opgave er løst, så kig endelig på den ved enhver given lejlighed, den bliver næsten uundværlig, når man har vænnet sig til den.
Modstanderne undervejs i spillet, er ifølge baggrundshistorien, alle et produkt af en sygelig fantasi, hvor genetisk manipulation har været en del af dagligdagen. Det bevirker at nogle af dem har ret naturstridige og frygtindgydende egenskaber. Hvad mener I f.eks. om en cyborg med lange tentakler, der lynhurtigt kan suge livet ud af dig, med en slubrende lyd vel at mærke! Eller hvad siger I til en Iron Maiden, der er en rigtig flot pige med et par enorme ..... nåhja.
Hun sukker hengivent ved synet af dig, og hæver venstre arm, som er erstattet af en raketkaster, og kapoomm! Istedet for fingre på højre hånd har hun en række barberbladsskarpe knive, som hun bruger til at forsvare sin dyd med i en legemelig nærkamp :)
En anden god ting er en såkaldt Technician, som nærmest er en flyvende suppegryde indeholdende en hjerne, der ligger og flyder rundt i noget rødt stads. Denne hjerne kontrollerer bl.a. en lille rundsav på en bevægelig arm, så husk at se dig bagud engang imellem, de har det med at komme snigende. Og haps! Så er du sådan ca. et hoved kortere.
Det sker selvfølgelig også at du selv får skudt et par bæster, og hvis ikke du er tilfreds med at de er døde, kan du altid skyde dem i småstykker, således at ligdele og blod bliver spredt ud over syv kirkesogne. Alle de rare sager bliver liggende, og kort efter kommer fluerne summende. Hvis du efter et stykke tid skulle vende tilbage til gerningsstedet, mangler der bare lugten for at gøre det fuldkomment! Yarks.... ikke for sarte sjæle!
Når du i den sidste bane, med megen møje og besvær, har bøffet ham man i gamle dage kaldte "The End Of Level Boss", kan du i ro og mag gå rundt og udforske det der nu er tilbage af banen. På et tidspunkt kommer du så til en trappe, der fører ned i et underjordisk galleri, hvor der hænger billeder af alle hos ID-Software, der har været impliceret i spillet. Det minder lidt om en Monty Python opsætning eller collage, om man vil. Et af billederne begynder eksempelvis at spytte ligdele ud, hvis du rører ved det, hvilket tyder på at folkene bag spillet har en morbid form for humor. Den humor kan så passende anvendes til at holde en vis distance til et spil af denne slags, hvilket nok kan være nødvendigt, da det er ret makabert og ikke har en snus med virkeligheden at gøre.

	Se i fuld størrelse
	Se i fuld størrelse

Konklusion
Banerne er pænt varierede, farverige og meget flotte. Mange steder kan man faktisk se hvad der står på dørene, inden man lukker dem op, og derved lettes orienteringen på banerne betydeligt i forhold til etteren. Det virker som der er et formål med galskaben, når man ikke bare vandrer rundt uden at vide hvor man er henne. Dette er Quake2's force set i forhold til forgængeren, nemlig at man altid ved hvor langt man er nået i spillet. Ellers er der såmænd ikke så meget nyt i spillet, men på een eller anden måde er det altså bare blevet meget bedre, og for at ingen skal være i tvivl, har jeg altså gennemført alle banerne, og udryddet stort set alt det der var at skyde på.
Det tog ca. 14 dage, hvor jeg spillede en stor del af min fritid væk, og ikke havde øje for ret meget andet. Sådan skal et godt computerspil være, varieret, grafisk flot og vanedannende, så scorer det topkarakter i stort set alle kategorier. Men våbnene skuffer en smule, eller rettere lyden af dem skuffer. Hvem husker ikke den store roterende Nailgun i etteren? Lyden af den var skræmmende, og der findes ikke noget i Q2 der bare ligner. Det er også mit eneste ankepunkt i spillet, alt andet er suverænt. Den maksimale gøb man kan få i spillet er BFG10K.
Min søn og hans venner kalder den "Big Fuckin' Gun", og den er livstruende, idet den laver alle fjender, der er indenfor rækkevidde om til tapetklister! Hos Id-Software nøjes de med at kalde den "Big Freakin' Gun". Og det kan så passende være nok for denne gang, bedst at slutte nu før sprogbruget bliver for anstødeligt :)

Udviklere
   Id-Software/Hyperion

Systemkrav
   PPC el. 060
   Grafikkort
   64mb ram
   Cdrom-drev
   WarpOs

Understøtter
   Warp3D
   MiniGL
   AHI

Grafik................11
Lyd...................09
Gameplay..............10
Generelt..............10