Shogo Af Freddy Vestergaard

M.A.D.??
Nej, M.A.D. betyder ikke det du tror. Det står for Mobile Armor Division. Så kan de fleste nok regne ud at det har noget med militær og krig at gøre. Endnu en 3D-shooter til Amigaen!

Der var engang

Sådan begynder jo som bekendt alle eventyr, således også det jeg nu vil fortælle jer. I juni '98 købte jeg mit BlizzPPC kort. Det er snart 3½ år siden, og dengang var der ikke mange dedikerede PPC programmer, "bare" demoer der illustrerede at PPC 240mhz var en hel del hurtigere end 060-50mhz.
Den var virkelig imponerende hurtig, men der var ikke ret meget at bruge den til. Der var slet ingen kommercielle ting, dvs. spil, grafikprogrammer og lignende. Candy Factory var vel det første, og det var selvfølgelig meget sjovt at sidde og "morphe" billeder realtime, men jeg vil nu hellere spille.

Der kom da også en meget uofficiel PowerUp exe ting til Quake. Den var forrygende hurtig, men ret besværlig at sætte op og tillige ikke særlig stabil. Men en betingelse for at spille PPC spil er naturligvis at man har et PPC kort.
Jeg har nemlig set på div. mailinglister, at mange har måttet lide den tort at opleve deres CyberVisionPPC til A4000 afgå ved en alt for tidlig død. Det er trist da de næsten ikke er til at opdrive igen. Gad vide hvornår mit BlizzardPPC står af? Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på. Den har scsi controller, det har de nye ikke. Men, det var et sidespring.

Der findes efterhånden en hel del utilities, movieplayers osv. til PPC, men prøv lige og lav lidt statistik på dine mest anvendte programmer. Hvor mange er til PPC? Nej vel, de er til 68k næsten allesammen. Men nu har vi fået GL_Quake, Heretic II, WipeOut 2097, Earth 2140 og Nightlong, og det er alle topspil konverteret fra PC, og de er faktisk ret gode. De kører på WarpOS, så det er nødvendigt at have det installeret for at være med her.

Nu sidder jeg så med Shogo, det seneste skud på stammen af PPC spil til vores Amiga. Og hvad er det så for noget? Det er ganske enkelt den hidtil hurtigste 3D shooter jeg har set på Amiga!
Det er jo selvfølgelig Hyperion der har stået for konverteringen, både af spillet og den meget omtalte LithTech 3D grafikmotor, som oprindelig er udviklet af Monolith. Det er virkelig noget der kan mærkes!
Quake2 motoren som bruges i Heretic II er tung og langsom ved siden af. Shogo er faktisk spilbar i 640x480 på et BVision. Jeg skal nok lade være med at gætte på hvor hurtig den er på Voodoo 3. Misundelse er jo en grim ting :)
Foruden at være hurtig giver LithTech motoren nogle fantastiske lyseffekter og eksplosioner, og en generel flot grafik som hjælper med til at holde liv i spillet.

De der har bare en smule kendskab til ovennævnte er ikke i tvivl om, hvor spillet har hentet sin inspiration. Akira og Robotech har stået model her, ingen tvivl om det! Hovedpersonen som du får overladt kontrollen med hedder Sanjuro Makabe.
Baggrundshistorien er ikke speciel interessant, den handler om to brødre der bliver tidligt forældreløse og opfostres hos Admiral Akkaraju, som er enkemand med to døtre. Drengene ryger tidligt på militær akademi, hvor Sanjuro klarer sig bedre end broderen Toshiro, og så er der lagt op til jalousi og forviklinger der også inkluderer de to piger, Kathryn og Kura.
Det får indflydelse på handlingen senere i spillet. Så det er bare med at svare rigtigt når Kura spørger dig, hvad du har lavet med søsteren, mens hun var væk. Jeg er her nødt til at fortælle, at Sanjuru er meget ung og ikke altid lige heldig :)
Handlingen eller gameplayet i Shogo er nemlig nonlinært, hvilket betyder at spillet kan udvikle sig i forskellige retninger alt efter hvad man laver undervejs. Og det er fint!

Det bliver aldrig helt det lidt småkedelige "shoot to kill" som i Quake. I Shogo er der baner hvor der ikke skal kæmpes eller skydes overhovedet! Man skal bare lige rundt og snakke med en person der ved noget. Interaction er en ikke ubetydelig del af spillet, og det er med til at variere og holde interessen vedlige.

Næh næh, sådan noget sker kun i et ægteskab :) Men I kære læsere, skal selvfølgelig ikke lide under at jeg ind imellem mangler inspiration, så vi må hellere gå igang.
Først skal vi have spillet installeret, og det forgår fuldstændig smertefrit, men altså, det tager laaang tid! Der er tid til at indtage en god frokost, eller hvad man nu kan finde på. Det tager intet mindre end fyrretyve minutter at smide den cd over på din Amiga. 400mb er minimumskravet til ledig plads på din hd. Så kører intro og mellemsekvenser fra cd. Vil du have det hele på hd er der tale om ca. 500 mb.

Jeg læste på www.amigart.com at enkelte havde haft problemer med at køre Shogo fra en PFS partition, men jeg har prøvet både FFS og PFS filsystemet, og det kører fint begge steder. Når det så er overstået, og du starter Shogo, bliver systemet lige scannet for den hard og software der er nødvendig for at køre spillet, og så dukker launcheren op ledsaget af en sej lille jingle.
Det er en slags prefsprogram, hvor man kan indstille en masse parametre omkring lyd, grafik og multiplayer, men mere derom senere. Det kan vel ikke overraske nogen at Shogo er meget sulten efter at se hvor meget ram du har. 64mb er mindstekravet, 128mb er ideelt, så jeg havner et sted midt i med mine 96mb. Ikke for meget, ikke for lidt, men det går endda.
Shogo kører fuldt tilfredsstillende på mit system. Introen er ikke noget at skrive hjem om, men den bliver ledsaget af en sød lille japansk popmelodi, som man sagtens kan tåle at høre :)

Inde i options kan du konfigurere tastatur og mus så det ligner det du er vant til fra Quake, og så er det ellers bare med at komme igang. Hvis du synes det går for langsomt, så prøv at reducere de grafiske detaljer en smule. En pudsig detalje er for øvrigt at spillet understøtter den 400x300 skærmopløsning jeg lavede til Heretic II, så den bruger jeg på udendørs banerne for at få den sidste hastighed med. Indendørs går det fint med 640x480 de fleste steder. Det med hastigheden må bero på en subjektiv vurdering, da jeg endnu ikke ved om Shogo har en framecount kommando, men jeg tror det ikke, da der ikke meldes noget om det på de relevante hjemmesider.

Tryk på knappen

Yeps, nu skal vi til at spille. Shogo foregår ude i fremtiden, dels på rumskibet Leviathan, dels på planeten Cronus. Miljøet på planeten ligner det vi kender fra amerikanske actionfilm, men det er vel egentlig også ok til et spil af denne slags.
Alt er flot renderet med pæne farver, og animationen af figurerne ser ud til at være motion captured, så de ser helt naturlige ud, når de bevæger sig. Specifikationerne for LithTech motoren gør det nemlig muligt at anvende førnævnte animations metode.

Der er to måder at kæmpe på i spillet, enten til fods eller i en MCA (Mobile Combat Armor) som er en kæmpestor robot, der styres af pilotens bevægelser. Våbenarsenalet er ikke så stort som man måske kunne forvente, men enkelte af dem er meget fantasifulde. Et af de sjove våben affyrer en orange ildkugle der hopper rundt som en bold, og er god til at skyde om hjørner med, men pas på, hvis bolden rammer forkert kommer den tilbage til dig igen, og så......
BLAM!
Fantastisk flot eksplosion, og lyden er helt overvældende, jordrystende :) Lydeffekterne er generelt meget gode, for ikke at sige fremragende i hele spillet.

I sagens natur er der selvfølgelig forskel på våbnene når Sanjuro er til fods og når han sidder i en MCA. Hvem kan forestille sig et menneske bære rundt på en sniper riffel der er fem meter lang? Nej, men det kan en MCA klare. Så har vi en forestilling om hvor store de er. Den riffel er for øvrigt gået hen og blevet mit favorit våben, den har nemlig kikkertsigte, og når man zoomer ind kan man ramme uhyggelig præcist på meget lang afstand, bl.a. fordi der sker en ændring af bevægelsesforholdet mellem mus og skærm, dvs. stor bevægelse med musen er lig med lille bevægelse på skærmen.
Hvis du eksempelvis lige kan ane foden af en fjendtlig MCA omkring et hushjørne langt væk, så sigt på storetåen eller hvad det nu hedder på sådan een, og skyd. Du rammer garanteret ikke ved siden af, og dermed er den MCA uskadeliggjort! Det kan faktisk lade sig gøre at gå en bane igennem på den måde uden at modtage et eneste hit! Men fjenderne er heller ikke særlig smarte.

Rundt omkring på banerne ligger der forskellige våben og powerups lige til at samle op. De nedkæmpede fjender har også tit gode sager på sig. Bilerne der holder parkeret langs kantstenen, skal du passe lidt på. Nogle af dem indeholder powerups, mens andre eksploderer hvis du træder på dem, og det kan være skæbnesvangert! Slut med dig :)
En stor del af indendørs banerne foregår til fods, heraf nogle oppe i rumskibet Leviathan. Der skal man for det meste gå rundt og løse små puzzles for at få informationer til næste bane. Hehe, prøv at skubbe lidt til een af de kvindelige edb operatører, så får du svar på tiltale.
Alle banerne varierer meget i størrelse, nogle er man igennem på fem minutter, mens andre tager timer. Der er mulighed for at save et vilkårligt sted på banen, og det er en god ide, hvis man er lidt usikker på næste skridt.

Detaljerne

Shogo's Launcher rummer som før nævnt mulighed for at gå ind og stille på en række parametre. Faktisk ikke så få!
Bl.a. multiplayer og custom levels.
Jeg har ivrigt studeret anmeldelsen i Amiga Active for at finde ud af hvad der er bedst, og jeg faldt over en lidt selvmodsigende detalje. Inde i memory options tilrådes det at sætte alle caches til 0mb hvis man har 128mb ram og til 3mb hvis man har 64mb ram.
I Launcherens "online" hjælp tilrådes det modsatte, og det må da absolut være det rigtige at cache så meget som muligt i hukommelsen for at undgå de tidsrøvende context switches og disk accesses under spillet. Så det må vist være op til hver enkelt at eksperimentere sig frem til det optimale.

Endelig er det en god ide at undgå brugen af AHI medmindre man har et lydkort. I selve spillet kan man gå ind i options og justere grafikken lidt. Det er en god ide at sætte Texture Detail til Medium eller Low, fordi data bussen mellem grafikkortet og PPC kortet er relativ langsom, og mange detaljer bruger mere hukommelse på gfx kortet.
Man kan også justere antallet af kuglehuller i mure og bygninger, og her er det jo logisk at jo færre der er synlige af dem, jo mere hukommelse er der til andre ting.
De er nu ellers rigtig flotte, og ligner de huller som Schwarzenegger pløkker i T-1000'eren i Terminator 2.

Multiplayer delen kræver selvfølgelig en TCP stack kørende med forbindelse til enten lokalt netværk eller internet. Proceduren foregår stort set som i Quake. Man skal have givet sin figur et navn og have den klædt på i forskellige farver panser. Hvis man spiller over LAN og vælger at være server i spillet, skal man lige have sat nogle få parametre op.
Man skal vælge de baner der spilles på, antallet af frags (kills) og antallet af spillere ( op til 128! ) Når man når max. frags skiftes der til en anden bane. Der er ca. 20 at vælge mellem.
På internettet er det letteste at hoppe på en eksisterende server, men det kræver lige at der er plads og at man kender IP adressen.
Hvis man sidder med et analogt 56k modem, er der ikke mange chancer for at det kommer til at gå stærkt, især ikke hvis der er meget action på skærmen, men det kan nu også mærkes når man spiller singleplayer. Jeg har prøvet et par gange, og det var ikke noget at skrive hjem om. Nu bor jeg et stykke ude på landet, og min forbindelse er sløv. Så det snakker vi ikke om! Øv.

Men her er lige et par IP adresser:

195.193.163.111.22900
og 166.90.248.162

Der er mange flere på:
www.shogo-mad.com/servers og
www.planetshogo.com

Snydekoderne finder du på:
www.gameboomers.com eller ved henvendelse til undertegnede.
Hmm, så har han jo brugt snyd hele vejen, vil nogen nok påstå. Yeps, det har jeg, men selvfølgelig kun for at kunne give en fyldestgørende anmeldelse af spillet :)

Pyha, så nåede jeg igennem Shogo. Både anmeldelsen og spillet. Og jeg kan garantere alle for, at set er et spil, som er pengene værd. Det har de ingredienser man forventer af et godt spil, variation, action, humor og ikke mindst en flot grafik.
Tillige kører det stabilt på mit forholdsvis ustabile PPC system. Men det er noget vi kan takke Hyperion for, de har foretaget konverteringen med omhu, så programkoden er så systemvenlig som det er muligt på en hybrid maskine med både 68k og PPC.
Jeg oplevede ingen problemer med at få Shogo til køre, det var bare Plug'n' Play, så jeg kan faktisk ikke finde på noget negativt at sige om det! Bortset fra at det måske er en smule vanedannende :)
Nårh ja, lidt mere hastighed ville jo ikke være af vejen, men det kan først lade sig gøre med AmigaOne eller ved at styrte ud og købe en PCI ting og stjæle et Voodoo 3 fra Windaz maskinen, den står jo bare der alligevel :)

Udviklere:
        Monolith/Hyperion
Forhandler:
        Kiwi Multimedia
Systemkrav:
        PPC 160mhz
        WarpOs 4+
        Warp3D
        64mb ram
        350 mb hd plads
        6x cd-rom
        Grafikkort 

Grafik ................11
Lyd ....................9
Gameplay ...............9
Pris ...........ca. 450.-